Den digitale landsby Ullits

Nyt fra Det Digitale Ullits


Det Digitale Ullits tilbyder nu bredbånd
- 24 timers fri internettrafik til faste lave priser.


Tilmeld dig nu, klik på www.adsl.tiscali.dk/ullits
Når du tilmelder dig via denne link, kan Tiscali registrere, at du er med i projektet. Du vil modtage normal opkrævning fra Tiscali, men få projekttilskud.

NB! Hvis du allerede har tilmeldt dig hos Tiscali, skal du sende en email til for at blive registreret som projektdeltager.

Et mål for Det Digitale Ullits er

Et af værktøjerne er bredbånd. Vi har sammen med Farsø Kommune indgået aftale med internetudbyderen Tiscali. Den 1. januar 2002 skulle teknikken have været på plads. Dette sker først nu, men til gengæld til priser, hvor alle kan være med. Det kræver blot, at husstanden befinder sig i Ullits Skoledistrikt eller har børn i Ullits skole eller Børnehus. Virksomheder er også velkomne.

Bredbånd/ADSL er en teknologi, der tillader digital transmission ved meget høje hastigheder via eksisterende telefonlinier. ADSL er - i modsætning til analoge og ISDN forbindelser - en fast forbindelse. Man har automatisk Internet-forbindelse, når man tænder for computeren. Anvender man et ADSL modem, skal man dog "ringe" op for at få forbindelse til Internettet. ADSL optager ikke den almindelige telefonlinie.

Tilmelding efter 31.3.2002 betyder for modem forbindelse 256/128 et oprettelsesgebyr på kr. 500 og fast månedlig pris på kr. 175 i hele projektets løbetid frem til 1.1. 2004.
Det svarer til en rabat på ca. kr. 170/mdr. sammenlignet med markedsprisen. Dog reguleres prisen efter markedsprisen. Stiger/falder Tiscalis almindelig markedspris, ændres vores pris ligeledes.

Du kan også vælge hurtigere/andre løsninger; men projekttilskud vil være uændret.

Tilmelding kan ske:

enten via Internettet på den specielle link øverst på denne side

eller via den udleverede informationsskrivelse.

Link'en fører til Tiscalis hjemmeside, hvor du kan vælge den løsning, du ønsker. Gennem hjemmesiden her kan du også få gode råd og personlig hjælp, hvis der er behov for dette. Hele husstanden bliver medlem af foreningen Den Digitale Landsby Ullits og kan benytte sig af kommende tilbud.

Hvis du bruger informationsskrivelsen, så udfyld bagsiden, husk underskrift og aflever tilmelding i Merko Ullits, hvorefter vi videregiver din bestilling til Tiscali. Hvis du har brug for flere oplysninger, kan du kontakte en person i projektets supportgruppe.
Uanset om du vælger den ene eller den anden tilmeldingsform så
NB! Check dine emails hver dag, så du kan få besked om en dato for montørbesøget!

I projektet er der plads til 125 husstande, der benytter sig af bredbåndstilbuddet, så først til mølle….



25 ildsjæle er i gang med den lokale udvikling


Der har været introduktionsaftener til Internettet på Ullits skole. Der arbejdes for øjeblikket med indkøb af udstyr. Det betyder, at der bliver mulighed for at holde åbent i Digitalt Forsamlingshus på Ullits skole. I starten 1-2 gange om ugen, hvor bl.a. undervisning og informationssøgning er muligt. Det bliver også stedet, hvor man mødes for at udveksle erfaringer eller for at få et godt råd.

Portalen www.ullits.dk (hvor du befinder dig nu) skal samle hjemmesider fra ca. 50 foreninger og erhvervsdrivende og i øvrigt være den lokale opstartsside. Målet er at få aktive og opdaterede hjemmesider, hvor det lokale nyt findes. Samtidig giver portalen adgang til udvalgte services.

Har du spørgsmål til bredbånd eller tilmelding, kan du kontakte en i supportgruppen:

En pjece med yderligere forklaringer om de forskellige ADSL tilbud, og om de kan køre på din computer, kan hentes hos Merko. Ellers kan du læse om det her på ADSL-siden.