Marianne Trillingsgaard

46 år, gift og har en søn på 19 år.

Jeg er født opvokset i Aars. Jeg blev uddannet frisør i 1980 hos min mor. Jeg har boet en periode i Aarhus hvor jeg havde egen salon. Min mand blev udstationeret i Nederland i en periode og vi flyttede derfor til Rotterdam. I 1993 flyttede vi tilbage til Aars. Pga. en diskusprolaps måtte jeg tage en ny uddannelse og i 2003 blev jeg uddannet lærer. Jeg har arbejdet på Farsø skole siden 2003. I år har jeg en 1. klasse og har i min tid på Farsø skole arbejdet med vore multikulturelle elever.

Jeg har gennem min søns opvækst været aktiv i diverse sportsforeninger og har været træner i Aars svømmeklub. I 2001 var jeg med til at starte Natteravnene i Aars og har siden starten været kasserer.

Jeg vil arbejde for at, skolerne skal være et aktiv for lokalsamfundene, og de skal have gode og tidssvarende rammer. En større uddelegering af ansvar til skole og forældre vil styrke og øge ledelsens, de ansattes og forældrenes interesse for at "holde skole". Det lokale demokrati skal udbygges og fornyes bl.a. ved, at kommunalbestyrelsen tager initiativ til offentlige møder, så borgerne får mulighed for at blive hørt og påvirke de politiske beslutninger.

Jeg mener at, fritidslivet er af fundamental betydning for den enkeltes dagligdag. Derfor vil jeg arbejde på at sikre, at der er attraktive tilbud til alle aldersgrupper. Disse tilbud er en af forudsætningerne for øget bosættelse. Derfor skal det forebyggende og opsøgende arbejde blandt unge bliver styrket - også om natten. Vesthimmerlands Kommune har mange velfungerende landsbysamfund. Disse lokalsamfund skal vi også i fremtiden prioritere højt, så de kan udvikle sig og forsat være attraktive steder at bosætte sig. Landsbyudvalgets/rådets positive indsats skal styrkes, så demokratiet stadig kan fungere.

1) Hvad er din holding til store kontra små skoler? Her menes både faglige og sociale aspekter, samt skolens samspil med lokalsamfundet.

Jeg mener ikke, at der rent fagligt er en forskel på en stor eller lille skole. Socialt bør der ikke være nogen forskel, da alle elever har krav på, at have en god, tryg og udbytterig skoledag. Jeg mener dog, at de yngste elever kan profitere af at blive undervist på en lille skole i deres nærmiljø. Skolen er en vigtig institution i et lille lokalt samfund, og den er ofte det sociale midtpunkt. Et af de små skolers kendetegner, at der er en meget engagerede forældregruppe, hvilket er et stort plus for skolearbejdet og dette engagement er vigtigt at bibeholde. Skolen og SFO ordninger giver desuden arbejdspladser i lokalsamfundet.

2) Hvilket minimumselevtal kræves der for at du anser en folkeskole for levedygtig?

Når man taler om en skoles levedygtighed, så handler det ikke kun om antallet af elever og økonomi. Det handler om optimale klasse størrelser, hvor eleverne både får et fagligt og socialt udbytte. Klasser med 5-10 elever er for små. Men i den modsatte grøft mener jeg heller ikke at klasser med over 24 elever, er til gavn for elevernes læring. Jeg mener, at en skole fra 0 - 6 klasse bør have ca. 100 elever.

3) Hvor langt til nærmeste folkeskole burde et barn i Vesthimmerlands kommune højst have?

Min niece på 6 år har 8 km til sin (fri) skole, og det fungere fint for hende. Men hvis et barn skal have så langt til skole, så skal infrastrukturen i den kollektive trafik være betydelig bedre og en del anderledes end den er i dag.

4) Skal 7 kl. fortsætte i de små skoler, eller skal den flyttes ind til byerne?

Min fornemmelse er, at de skoler som i dag har fra 0 - 7 klasse er bange for at miste værdi i forhold til skoler med overbygnings klasser. Efter min bedste overbevisning, så har en landsbyskole med elever fra 0-6 klasse mindst ligeså stor eksistensberettigelse, som en skole med overbygning. Ud fra et fagligt synspunkt mener jeg, at man skal forsøge at leve op til folkeskolens anvisninger, og tænke skolen inddelt i en indskolingsgruppe 0-3 klasse, mellemtrinet 4-6 klasse, overbygningen7-9 klasse og 10 klasse, som både skal være en afslutning på folkeskoleforløbet, men også en begyndelse på en ungdomsuddannelse. Pga. forannævnte så bør man ud fra et fagligt synspunkt undervise elever fra 7 -9 klasse på samme skole. Jeg mener, at man altid bør tage en helhedsbetragtning på et spørgsmål som dette. Vi skal se på økonomien i den lille skole. Men vi skal bestemt også værne om folkeskolen som et kulturelt samlingspunkt, også i vore landsbyer, og samtidig tage hensyn til borgernes ønske om at beholde de små skoler.

5) Skal landsbyskoler ændres til at være afdelinger under en centralskole?

Klart NEJ. Enhver skole bør have en pædagogisk leder som er inden for rækkevidde.

6) Hvad er din holding til det nuværende udgiftsniveau i vores skoler? Hvis du vil skaffe flere ressourcer til skolerne, hvor vil du finde pengene?

Jeg mene ikke, at udgifts niveauet kan være mindre end det er i dag. Hvis det bliver lavere, så kan man ikke leve op til de krav, som der kræves af en moderne og velfungerende folkeskole. Jeg mener, at folkeskolen burde have flere midler, både til bøger og vedligeholdelse af skolerne. Folkeskolen har desuden også et stort behov for midler til efteruddannelse af lærerne. Mine bedste bud på hvor man finder penge til forbedringer i folkeskolen er 1) At staten tilføre flere midler til folkeskolen, da undervisning er en vigtig samfundsopgave. 2) At vi får lov til at forhøje skatteprocenten.

7) Er du parat til, om nødvendig, at trodse partidisciplin for at bevare en landsbyskole?

Jeg mener, at man skal kunne trodse parti politikken, hvis man er meget uenige og ikke kan finde et tilfredsstillende kompromis.

Tilbage til listen over kandidater