Hanne Tindal Madsen

Mit navn er Hanne Tindal Madsen og jeg er opstillet som nr. 2 på det Radikale Venstres liste til kommunal valget i Vesthimmerlands Kommune.

Jeg er 42 år gammel og alenemor til en dreng på fem år. Jeg er uddannet elektronikmekaniker ved forsvaret og har siden læst til biolog på universitetet i Odense. I dag arbejder jeg som Natur og Miljø konsulent ved Landbocenteret i Aars. Jeg kommer vidt omkring i den nye kommune via mit job, da den nye kommune svarer til vores kerneområde mht. til kunder.

Jeg flyttede tilbage til Aars for tre år siden. Jeg er født og opvokset i Aars og rejste fra byen som tyveårig. Jeg har altid ønsket at komme tilbage til Himmerland. Min søns far som er fynbo er i dag bosat i Løgstør, min nye kæreste bor ved Vindblæs. Min familie har gennem mange år haft sommerhus i Hvalpsund, før det i Stistrup.

Mine mærkesager inden for det politiske er natur og miljø, landdistriktspolitik, erhvervspolitik og pga. min søn falder det meget naturligt, at jeg også interesserer mig for børnepasning og skolepolitik. Det er meget vigtigt for mig at styrke de små samfund, så vi ikke kommer til at bo i en Låsby Svendsen kommune, med forfaldne huse ude på landet og i landsbyerne. Det er vigtigt, at der sker en udflytning til landsbyerne og at der skabes mulighed for at etablere erhverv i de små byer (men at der tages vare om naturværdierne). En vigtig forudsætning for at dette kan lade sige gøre er at bibeholde skolerne i de små byer. Jeg har store visioner vedr. internetforbindeleser helt ud i alle kroge af den nye kommune for at give samme muligheder for erhverv, uddannelse og øvrig kontakt til det omliggende samfund, uanset, hvor i kommunen man bor.

Mht. til de syv spørgsmål omkring skolepolitikken.

1) Hvad er din holding til store kontra små skoler? Her menes både faglige og sociale aspekter, samt skolens samspil med lokalsamfundet.

Jeg mener at alle skoler har en vigtigt funktion i lokalsamfundet. Hvor der er en skole er der også aktiviteter og initativ. Jeg mener at små klasser, tryghed, og arrangemt er vigtigt i de første skoleår for at alle kan få en god skolestart. Jeg mener at skole/lokalsamfund/forældre kontakten er afgørende de første skoleår også vigtigere end et meget højt fagligt niveau. Men naturligvis skal der også være en god indlæring. Efterhånden som eleverne bliver ældre får fagligheden større betydning, da det er vigtigt, at de har et rimeligt højt og ensartet niveau, når de skal videre på gymnasiet, handelsskole, tekniske skoler og alle de andre uddannelsesmuligheder.

2) Hvilket minimumselevtal kræves der for at du anser en folkeskole for levedygtig?

Jeg er ikke så fagligt orienteret på dette område at jeg ser mig i stand til at vurdere minimumsantal. Men det er klart at indlæringen ikke kun kommer fra læreren, men også fra de øvrige elever via diskussioner og samarbejde. Dette bliver også vigtigere efterhånden som eleverne bliver ældre og betyder mindre i de første skoleår.

3) Hvor langt til nærmeste folkeskole burde et barn i Vesthimmerlands kommune højst have?

Maksimumsafstanden til skole vil afhænge af vejforholdene til skolen, men jeg finder det vigtigt, at så mange som muligt har mulighed for at gå eller cykle til skole (og at forældrene lader dem gøre det).

4) Skal 7 kl. fortsætte i de små skoler, eller skal den flyttes ind til byerne?

Min erfaring fra min egen skolegang vil sige, at det eer bedst inden overbygningen (fik dem fra Haubro ind efter femte og dem fra Vestrup efter syvende), men folkeskolen har ændret sig meget siden, og heller ikke her har jeg faglig viden nok til at udtale mig. Jeg vil nok skele til folkeskoleloven på dette område, men forstår på andre at den er meget åben i dette spørgsmål. Men jeg mener det er vigtigt at de ældste elever når at få et sammenhørighedsforhold til den folkeskole, som de går de sidste klasser i, inden de skal videre i uddannelsessystemet. Og så er fagligheden her vigtig. Men jeg vil sige at det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde om en lille skole skal beholde deres syvende klasse, eller om man kun skal have klasser til og med sjette.

5) Skal landsbyskoler ændres til at være afdelinger under en centralskole?

Nej, det mener jeg ikke, men evt. fælles administration, fælles indkøb m.v. mellem flere små skole kan spare dem penge og mindske tidspresset på de ledende kræfter i skolen. Det kan fx være med skoler indenfor samme landsbyråd, hvis et sådant eksisterer.

6) Hvad er din holding til det nuværende udgiftsniveau i vores skoler? Hvis du vil skaffe flere ressourcer til skolerne, hvor vil du finde pengene?

Jeg er ikke godt nok inde i økonomien på skoleområdet til at kunne udtale mig konkret, da jeg ikke har siddet i byrådet før. Men min holdning er, at der skal skabes muligheder for fælles administration og fælles indkøb mellem små skoler og evt. en større skole, hvis de små skoler selv skulle ønske det. Derudover ønsker jeg at støtte erhvervsudvikling i landområderne og de skattekroner, som kommer ind ad den vej, skal naturligvis også komme de lokale samfund og dermed lokale skoler til gode. Derudover bør kommunen se velvilligt på egne initiativer og alt frivilligt arbejde i forbindelse med de små lokale skoler.

7) Er du parat til, om nødvendig, at trodse partidisciplin for at bevare en landsbyskole?

Jeg kan ikke forestille mig at det vil blive et problem. Vi er ret enige i partiet på skoleområdet.

Jeg kan/vil ikke garantere at der ikke kommer skolelukninger i den nye kommune, men jeg kan/vil garantere, at det ikke bliver med min stemme.

Mvh. Hanne Tindal Madsen, Møllevang 19, 9600 Aars, nr. 2 på det radikale venstres liste.

Tilbage til listen over kandidater