Fornyelse og Udvikling
           -stem på Thomas Hermann

Thomas Hermann - din garant for nærdemokrati og medbestemmelse

- flere unge skal have en uddannelse
- målrettet udvikling af både offentlig/privat virksomhed

Jeg hedder Thomas Hermann og bor på Hans Egedes Vej 118 i Aars Jeg er merkonom og uddannet indenfor marketing og ledelse. Er på 6 år ansat som direktør i Kultur Og Messecenter Aars. Familiemæssigt er jeg gift med Jane og vi har 2 drenge på 12 og 17 år. De områder som har min største politiske interesse er nærdemokrati, udviklingen indenfor uddannelses-området herunder forhold for børn og unge, samt udvikling af offentlig/privat virksomhed indenfor erhverv, iværksætteri, turisme, kultur og fritid. Vi skal have en kommune hvor alle borgere har en enkel og ligetil adgang til information og mulighed for medbestemmelse. Vore skole- og uddannelsesinstitutioner skal sikres de bedste muligheder for fortsat udvikling, så de kan tilbyde og matche fremtidens stigende krav til niveau og kvalitet. Det lidt støvede begreb privatisering, skal ind i en ny sammenhæng. Vi skal tale meget mere om samarbejde mellem offentlig og privat virksomhed.

1) Hvad er din holding til store kontra små skoler? Her menes både faglige og sociale aspekter, samt skolens samspil med lokalsamfundet. Thomas Hermann mener: Om en skole er stor eller lille, en folkeskole eller en privatskole er efter min mening ikke afgørende. Min kone og jeg har tidligere gennem flere år været involveret i skolearbejdet og bestyrlesesarbejde i forbindelse med en privat realskole, som vi i sin tid valgte, da vort ældste barn skulle begynde i skolen. Vi fandt det tilbud folkeskolen kunne tilbyde, betydeligt ringere og med en klar afstand til os som involverede forældre. Og der er nok her jeg stadig ser den traditionelle danske folkeskole have sin svaghed. En privat friskole eller realskole arbejder med andre muligheder og er på en anden måde, meget mere afhængig af den tætte kontakt til forældre og omverden. Derfor - skulle en folkeskole i et lokalområde ikke være i stand til at overleve økonomisk eller rent fagligt, skal der gives plads for en anden skoleform. Kan en friskole finde økonomisk grobund, med en kombination af kommunel og privat financiering er det løsningen.

2) Hvilket minimumselevtal kræves der for at du anser en folkeskole for levedygtig? Thomas Hermann mener: For en friskole eller en privat realskole mener jeg 80 elever, for en folkeskole mener jeg man skal over 300  

3) Hvor langt til nærmeste folkeskole burde et barn i Vesthimmerlands kommune højst have? Thomas Hermann mener: Spørgsmålet om afstande er malplaceret. Mange forældre vil være villig til at bevæge sig rigtig langt, for at give sit barn det bedst mulige tilbud, andre forældre vil være lidt ligeglade og se det som samfundet opgave at sørge for alt vedrørende deres barns skolegang. Derfor vil afstanden til det aktuelle skoletilbud ikke være afgørende. Men generelt en en så kort vej som muligt det bedste. Derfor må selv ret små bysamfund have deres egen skole.

4) Skal 7 kl. fortsætte i de små skoler, eller skal den flyttes ind til byerne? Thomas Hermann mener: Vi skal sætte os klare mål for en højere ungdomsuddannelseskofficient i den nye kommune. Det niveau vi har for øjeblikket skal helt klart hæves. Første mål er at nå op på landsgennemsnittet, i løbet af en meget kort årrække. Næste mål skal være at Vesthimmerlands Kommune skal være blandt de 10 bedste i hele landet på dette område. Vi har en meget udbygget skolestruktur, som vi kun kan fastholde, såfremt der hele tiden arbejdes med udvikling, nytækning og nye samarbejder. Derfor bør vi tage forældre/skole med på råd og lade beslutningen tages lokalt - det mener jeg er en demokratisk model der er bæredygtig.

5) Skal landsbyskoler ændres til at være afdelinger under en centralskole? Thomas Hermann mener: Folkeskolen er fødekanal til de forskellige ungdomsuddannelser og specielt til handelsskole og gymnasiet. Der er meget vigtigt af der udvikles et tættere samarbejde mellem folekskolen og de efterfølgende uddannelsestilbud, således frafald på grund af simple årsager minimeres til ingenting. 10 kl. skal såfremt den fortsættes klart opgraderes rent fagligt og være forbeholdt de svage elever. Skolevejledningen af den enkelte elev skal flyttes til et fælles organ mellem folkeskole og de korte videregående uddannelser, således tilkytning til bestemte lærergrupper, institutioner og samhørighedsforhold kun i minimal udstrækning får indflydelse på den vejledning der ydes. En overgang efter 9 kl til de næste uddannelsestrin skal være det klare mål helt fra starten i folkeskolen. Men igen er en centralicering som det, at være en afdedling af en centralskole uvilkårligt vil være, så må jeg sige nej tak. Er der derimod den enkelte landsbyskole, der selv beslutter sig for en status som "en afdeling" er det fint med mig.

6) Hvad er din holding til det nuværende udgiftsniveau i vores skoler? Hvis du vil skaffe flere ressourcer til skolerne, hvor vil du finde pengene? Thomas Hermann mener: Et område som der skal arbejdes med, er formen for tildelig af midler til den enkelte folkeskole. Der skal gives økonomisk råderum til løbende uddannelse af folkeskolelærene, således der sikres en bedre og løbende forståelse mellem folkeskolen og verden udenfor folkeskolen. Skolebestyrelser skal have større beføjelser og der skal være en helt reel mulighed for at afskedige og ansætte, som bestyrelse og ledelse ønsker det.

Den overordnede målsætning er at sikre børnene lever i en så virkelighedsnært skolemiljø som muligt. Denne verden består af hele skoleuniverset og vil sige fysisker rammer, disiplin, opførsel, demokratisk dannelse, påklædning, almindelig dannelse. Alt sammen elementer som ledelsen har som ansvarsområde at definere kontrollere og som både elever og undervisere må efterleve. Ikke mindst det sidste er vigtigt. Efteruddannelse og kursus for undervisere i den danske folkeskole skal ikke begrænses til et arrangement på en eller anden skole eller er week-end ophold i et billigt sommerhus. Det må være sådan at den slags aktiviteter også indkøbes på nogenlunde samme vis og vilkår som eksisterer i det private erhvervsliv. Ellers mister vi sammenhæng grupperne imellem der er i dag et klart problem. De unge ser meget til én type mennesker i deres skoleforløb og oplever så, forældre og andre udenfor skolemiljøet som helt anderledes. Derfor - skulle en folkeskole i et lokalområde ikke være i stand til at overleve økonomisk eller rent fagligt, skal der gives plads for en anden skoleform. Kan en friskole finde økonomisk grobund, med en kombination af kommunel og privat financiering er det løsningen.

7) Er du parat til, om nødvendig, at trodse partidisciplin for at bevare en landsbyskole? Selvfølgelig, vi skal nemlig langt langt væk fra alt der peger i retning af topstyring og i stedet arbejde med "Fornyelse og Udvikling" af nærdemokrati og medbestemmelse.


Tilbage til listen over kandidater